VORES VIN
Interessen for vin har været der i mange år. Vi nyder begge gerne et godt glas hvid- eller rødvin, og vi har igennem de seneste mange sommerferier i italien besøgt en masse vingårde, hvor vi har smagt på dejlige vine. Så med til drømmen om et eventyr i Italien hørte også en drøm om at kunne lave vores egen vin på Casa Mauletta.
Derfor lagde vi i vores søgen efter det helt rigtige hus også stor vægt på, at der også skulle være nogle vinplanter sådan at vi, når vi ikke har gæster, kan bruge tiden på at producere vores helt egen husets vin.
Nu er vinproduktion bare ikke ikke helt så simpel en proces, og ingen af os har den mindste erfaring med at lave vin. Derfor var det fra starten vigtigt for os at indsamle både teoretisk og praktisk erfaring inden vi begav os i kast med at forsøge at få noget fornuftigt ud af vores 240 vinstokke.
Vinstokkene var, da vi overtog vores hus i september 2020, temmelig misligholdte og vi kunne derfor ikke umiddelbart gå i gang med eventyret som italiensk vinbonde. I 2021 havde vi pga corona pandemien ikke mulighed for i det rette omfang at passe vinplanterne, så vi måtte vente helt her til 2022 før vi for første gang havde mulighed for at lave vores egen vin.
Vi havde heldigvis Marcello, vores havemand, med som guru og lærermester, og vi har fulgt hans anvisninger til punkt og prikke. Resultatet af vores første år som vinbønder kan drikkes - uden at vinen dog får 100 point af Robert Parker.
Vi byder gerne vores gæster på et glas af vores Vino della Casa 2022, og ser frem til at forfine vores skills som vinmagere i de kommende år.